I Birkerød Tennis Klub har vi en eliteafdeling for juniorer, som ledes af klubbens sportschef. Træningen gennemføres af et team af professionelle elitetrænere. Eliteafdelingen er inddelt i forskellige kategorier, som afspejler spillernes forskellighed med hensyn til alder, talent, flid, ambitioner m.v.
Målsætningen for eliteafdelingen er at skabe de bedst mulige rammer for at frembringe dygtige tennisspillere. Herved forstår vi et kompetent trænerteam, gode fysiske træningsforhold (baner, bolde, udstyr m.v.), individuelle træningsprogrammer (som bl.a. skabes i tæt samarbejde med forældrene gennem årlige ”klub-hjem” samtaler), team-building (skabt gennem fx klubture, træningslejre, adventure ture m.v).
Elitetrænerteamet og sportschefen arbejder konsekvent for at dygtiggøre hver enkelt spiller, så Birkerød Tennis Klub på sigt kan producere spillere på højt niveau. Sportschefen står sammen med elitetrænerne for træningsprogrammerne, træningslejre i ind- og udland, venskabskampe mod andre klubber, turneringsaktiviteter i Danmark og udlandet, udtagelser til klubbens hold, spiller- og forældremøder, turneringsiagttagelse osv. osv.
Elitespillere kan gratis booke indendørs baner, dog max. 3 dage før spil. Der skal primært trænes med andre elitespillere fra Birkerød Tennis Klub, men man kan også invitere spillere fra andre klubber.
Rent organisatorisk hører alle juniorspillere under 18 år under Ungdomsudvalget. Dog spiller mange af de ældste juniorer også individuelle seniorturneringer, ligesom de deltager på klubbens seniorhold. Derfor indgår Ungdomsudvalget i tæt samarbejde med Eliteudvalget, som tager sig af arbejdet med senioreliten.
I det følgende det følgende beskrives den nærmere organisering af junioreliten i Birkerød Tennis Klub.
