Fredags og Onsdagstennis for Seniorer

Vinterens Fredagstennis og sommerens Onsdagstennis er tilbud til alle seniorer, og retter sig primært mod let-øvede og rutinerede seniorer, der kan holde bolden i spil.

 

Der spilles normalt 45 minutters intensive doublekampe, hvor man bliver sat sammen i forskellige konstellationer, afhængig af fremmødet – nogle gange med stærke medspillere og nogle gange med svagere. Jævnbyrdige kampe tilstræbes.

 

Der arrangeres jævnligt træningssessions, hvor en af klubbens trænere gennemfører øvelser på én af banerne. Typisk er det første fredag/onsdag i måneden.

 

 

Deltagelse i sommerens Onsdagstennis kl. 17-20 er gratis for Birkerød TK’s seniormedlemmer.

Mødested ved Bane 10.

 

Deltagelse i indendørssæsonens Fredagstennis kl. 18-21 koster pt. 20 kr./gang.

Mødested ved Bane-3.

Hvis man ønsker at deltage de gange, hvor der er træningssessions, er prisen 40 kr. (uanset om man vælger at deltage i træningen eller ej).

 

Hvad gør jeg som begynder-senior?

 

Formålet med Fredags-/Onsdagstennis er ikke at lære deltagerne at spille tennis fra grunden.

 

Det anbefales, at begyndere i første omgang modtager grundlæggende træning hos Birkerød TK’s professionelle trænere. Herved sikres en hurtig og effektiv oplæring, hvor det fundamentale bliver sat på plads, inden unoder indarbejdes og fejlmønstre gror fast.

 

Når du føler, at du kan holde bolden i spil – selvom du bliver lidt presset – OG har et kendskab til doublespil, er tiden måske inde til at deltage i Fredags-/Onsdagstennis.

 

Her kan du få en god fornemmelse af styrker/svagheder i forhold til andre seniorer og få mulighed for at møde nye trænings-makkere, tennisvenner etc.

 

Hvis du føler dig usikker på dine egne evner i forhold til de øvrige seniorer, kan du give dig til kende overfor dagens ”spilfordeler”, således at denne kan hjælpe dig til en god aften.

 

 

SU, 27. oktober 2013