To gamle medlemmer takker af

Tennis var og er vor største sportsinteresse. Vi har spillet sammen siden vi var først i 20-verne.Da vi flyttede til Birkerød for 25 år siden meldte vi os straks ind i Birkerød Tennisklub på anbefaling af flere Birkerødborgere. Det har været den bedste tennisperiode vi nogensinde har haft, dels fordi udbudet af dygtige tennistrænere gav mulighed for at vi kunne forbedre vores spil, dels fordi der var rige muligheder for at spille med mange andre medlemmer.
Vores første træner var Christina, som på forbilledlig vis lærte os at starte hver kamp med minitennis som en del af opvarmningen, hvilket vi siden altid gjorde. En af de næste trænere var Thomas Wahl, som i flere omgange uddybede tennisspillets grundregler (herunder at være i god fysisk form) gennem hård træning på banen suppleret med pædagogiske og opmuntrende kommandoer.
Ole Monberg trænede os en lang periode indendørs med hovedvægten på
aldrig at svigte grundslagene og altid at “Se på bolden !!”.
De seneste års forbedrede administration vedr. banebestilling og medlemsskab og den perfekte vedligeholdelse af banerne og de parklignende omgivelser spår om god fremtid for klubben.
Aase og Anders Jarløv.