Tennisskolen Juniorer

JUNIORTENNISSKOLEN

 

Vi har opdelt Tennisskolen i 4 Play and Stay-niveauer, nemlig Rød (minitennis, for begyndere og elever yngre end 10 år), Orange og Grøn (softtennis, for let-øvede og elever yngre end 10 år) Gul (klassisk  tennis for meget øvede og ældre end 10 år). Kort fortalt er tanken bag Play and Stay, at gøre tennis nemmere at lære. At man herved hurtigere opnår glæde ved spillet, uden at teknikken behøver at være tip-top. Og at du på de forskellige niveauer – RødOrangeGrøn eller Gul  – kan spille kampe og konkurrere mod andre og spille på hold med klubkammerater mod spillere fra andre klubber.

 

JUNIORTRÆNING (6-18 år)

 

Alle mellem 6 og 18 år kan melde sig til træning 1,2, eller 3 gange om ugen. Træningen foregår
alle hverdage ca.13.00-18.00 udendørs og alle hverdage ca. 13.00-18.00 og lørdag/søndag
ca. 10.00-16.00 indendørs. For de yngste (3-9 år) tilbyder vi også træning, kidztennis eller mini tennis træning. En lektion varer 60 minutter.

 

Når du skal tilmelde dig til træning  skal du gå ind på vores hjemmeside, www.btsk.dk, og derfra er der et link til junior og senior sommertræning. Når du kommer ind i det nye system skal du læse bruger manual og derefter finde det produkt du vil købe. Husk at skrive i bemærkninger hvilke dage du kan træne og hvornår du kan være der tidligst om dagen. Jo tidligere du kan være til træning jo bedre program kan vi lave.

 

MINI TENNIS TRÆNING (5-9 år)

 

Vi tilbyder en helt ny pakke med et nyt koncept til de små talenter. Vi har mini tennis træning 1 eller 2x om ugen, torsdage kl 16.00-17.00 og lørdag kl 11.00-12.00. Der er yderligere et medlemsskab med i pakken. Normalt har vi adskilt medlemskab og trænings kontingenter. Her kan man komme godt igang med sin tennis og udvikling. Vi prøver også at lave 1-2 interne mini tennis turneringer i klubben i løbet af vinter sæson, udover de normale turneringer i DGI og DTFs regi. Der kan lånes ketcher i klubben eller købes til en meget lav pris.
Ønsker du derimod kun at træne 1 x om ugen og på andre tidspunkter, tilmeldes der på traditionel vis med en Tennisskolepakke 1 x om ugen + et junior medlemskab.

 

FAMILIE TENNIS (3-9 år)

 

Der spilles/leges med bløde bolde og mini-net. Ketchere sørger Birkerød Tennisklub for. Som forældre
eller pårørende skal du være til stede under træningen og du kan forvente at du på opfordring
fra trænerne deltager aktivt i træningen af dit barn (gælder kun i børnehavetennis).

 

TURNERINGSTENNIS OG TURNERINGSHOLD

 

Hvis du er interesseret i turneringstennis kan du læse på Dansk Tennisforbunds hjemmeside. Der kan du læse mere om spillerlicens, rangliste, turneringer m.v. Men det er ikke så enkelt, så det er en god ide at tale med cheftræneren eller din træner, idet din træner ofte er eller har været ranglistespiller og dermed kender hele systemet. Du behøver dog ikke at have licens og være på ranglisten for at starte ud med PLAY and STAY stævner.

 

Læs også mere under topmenu punktet Junior og underpunktet turneringsguide.

 

Hvordan kommer jeg i gang med holdturneringstennis (Hold som spiller kampe mod andre klubber)?

Er du interesseret i at spille på et turneringshold, der spiller mod andre klubber, vil der komme tilbud omkring dette. Du kan også kontakte cheftræneren, som sammen med din egen træner vurderer om du er dygtig nok.

Der spilles 4-5 holdkampe fordelt over sommeren (ikke i sommerferien).

Der spilles kamp om søndagen (typisk en formiddag eller en eftermiddag)

På et hold spiller 3-6 spillere fordelt i piger og drenge hver for sig.
I vintersæsonen spilles der minitennisholdkampe.

 

Der spilles i følgende aldersgrupper:

U10, U12, U14, U16 og evt. U18.

 

For at oprette hold forudsættes det, at:

Der er spillere nok til at sætte på gældende hold og at en forælder melder sig som holdkaptajn til holdet.

 

Øvrige sociale aktiviteter i BTK
Vi afholder en lang række sociale aktiviteter i klubben:

 

Holdkampe, Klubmesterskaber, Standerhejsning, ”Pro-Am” ude og inde, Julebingo Familie Tennis, Sommer Camps for juniorer og seniorer samt elite spillere, Turneringer under DTF og interne niveau opdelte turneringer i Birkerød TK, mm.

 

Kontaktperson:

Tennisskoleleder:

Karolin Jovanovic

Mail:Karolina@btsk.dk

Mobil: 91921343

 

Assistent:

Jesper Korsbæk

Mail: jesper@btsk.dk

Mobil: 4246 5042